21 februar 2022

Rustbehandling

Blæst, regn, sne og salt. Ja det danske klima kan godt være en hård omgang for biler, der ikke er produceret til det. Derfor kan det være en rigtig god idé at beskytte bilen med en rustbehandling for at forlænge dens levetid. I denne guide håber vi på, du kan blive klogere på rustbehandling, således du kan vurdere, hvad der er bedst for bilen i dit liv. 

Er det god idé at få rustbeskyttelse til sin bil?

Det er altid en god idé at få rustbeskyttet sin bil, da det kan forlænge levetiden på din bil samt mindske alle udgifter, der er rustrelateret. Jo tidligere bilen bliver rustbeskyttet, des bedre er det for bilen. Det anbefales derfor, at biler bliver rustbeskyttet fra de er helt nye, da de ofte ikke er produceret til det danske klima, der byder på blæst, regn, sne og salt. Har du købt en ny bil, er det således en god idé at få den rustbehandlet, for at passe bedre på den. Har du købt en brugt bil, er det også en fordel at rustbehandle den, for at undgå rustrelateret skader og dermed udgifter. Du skal blot være opmærksom på, hvornår bilen sidst er blevet det og regne to-tre år frem derfra. Det anbefales nemlig at få rustbehandlet sin bil hvert andet eller tredje år.    

Hvor ofte bør min bil få rustbeskyttelse?

Din bil bør få rustbeskyttelse hvert andet eller hvert tredje år. Der er to faktorer, der spiller en stor rolle, når man skal vurdere, om ens bil trænger til rustbeskyttelse. Det er dit kørselsmønster og klimaet. Kører du for eksempel ofte i salt, sne eller på grusveje og andet ujævnt terræn, så vil din bil hyppigere trænge til rustbeskyttelse, da den er mere udsat. Det danske klima kan generelt være ret hård ved biler, det er derfor en god idé, at man får rustbeskyttet sin bil oftere, end hvis man boede et sted med et mildere klima.

  • Det er altid godt at rustbehandle sin bil – også selvom den er ny. Det giver nemlig bilen de bedste forudsætninger fra start, idet biler som ofte ikke er produceret til det danske klima. Hvis man dog skal tænke det økonomiske aspekt ind i det, bør du vurdere, hvor længe du ønsker at beholde bilen. Hvis du allerede fra begyndelsen ved, at du vil udskifte bilen indenfor 2-3 år, vil det højst sandsynligt ikke være dig, der får glæde af rustbeskyttelsen men næste ejer. Dog er der mange, der ikke ved eller kan vurdere dette, når de køber en ny bil. Det anbefales derfor, at man blot får det gjort fra start, da det vil være en god investering på den lange bane.

  • Ja du bør rustbehandle din nye bil. Også selvom den er brugt. Køber du en brugt bil, bør du selvfølgelig være opmærksom på, hvornår den sidst er blevet rustbehandlet.

  • Prisen på en rustbehandling kan variere alt efter firma og bil. På nuværende tidspunkt ligger gennemsnitsprisen for en rustbehandling mellem 3.500 kroner og 6.000 kroner. Dette er prisen for en førstegangsbehandling. Efterfølgende vil en genbehandling koste mellem 3.000 kroner og 4.500 kr. For at få et præcist prisoverslag på en rustbehandling på netop din bil, bør du kontakte dit lokale Aunsbjerg værksted.

Er der forskel på en rustbehandling og en undervognsbehandling?

Ja det er der. En undervognsbehandling dækker som udgangspunkt kun over, at det er den synlige del af bilens undervogn, der bliver behandlet. Herimod er en rustbehandling langt mere dækkende og effektiv, da den både omfatter dækning af motorrum, døre og klapper samt hulrum.  Mange bilejere tror, begreberne undervognsbehandling og rustbeskyttelse dækker over det samme, men teknisk set er der altså forskel. Læs mere om undervognsbehandling i vores guide herom. Klik på nedenstående guide. 

Hvor kan jeg få rustbehandlet min bil?

Du kan få rustbehandlet din bil hos alle Aunsbjergs autoværksteder. Vi samarbejder med lokale firmaer, der tager hensyn til alle fabrikantens forskrifter, når de skal rustbehandle lige netop din bil. Er det på tide, at din bil bliver rustbehandlet? Så kontakt dit lokale Aunsbjerg værksted for et tilbud.