12 august 2022

Garanti og reklamationsret

Garanti og reklamationsret er nogle af de helt store betydningsfulde parametre hos mange, når de skal købe ny eller brugt bil. For hellere betale lidt ekstra for trygheden i, at man er ordentlig dækket, hvis man er uheldig med bilen og dens stand. Man kan argumentere garanti og reklamationsret som en helt kategori for sig selv, der råder over mange flere forskellige begreber, som er værd at have styr på som bilejer. Vi har derfor forsøgt at samle nogle af dem i denne guide, så du kan blive klogere på dette emne.

Hvad er forskellen på garanti og reklamationsret? 

Garanti 

Garanti er noget, forhandleren eller producenten frivilligt kan vælge at give dig som kunde. Det er altså ikke lovpligtigt, at der er garanti forskellige produkter. Det betyder også, at forhandleren eller producenten selv kan opstille de vilkår, garantien omfatter. Men garantien er bindende for den, der giver garantien, da handlen er blevet indgået. 

Reklamationsret 

Reklamationsret er lovpligtig. Ifølge købeloven har man som forbruger altid to års reklamationsret til at klage over fejl og mangler ved produkter. Bemærk at disse fejl og mangler ikke skal have været defekte ved køb af produktet og ikke være forårsaget af slid eller lignende.

  • Garantien på din bil afhænger af garantiens formulering ift., hvad garantigiver har påtaget sig risikoen for. Det afhænger altså af, hvor du har købt din bil. Har du for eksempel købt en fabriksny bil, afhænger garantien af fabrikanten. Fabriksgarantien varierer fra bilmærke til bilmærke, så dette kan være værd at tjekke op på, inden købet af en fabriksny bil. Køber du derimod en brugt bil hos en forhandler, er det forhandleren, der er garantigiver og bestemmer garantiens formulering. Bemærk at du selvfølgelig altid har to års reklamationsret ifølge købeloven, der giver dig retten til at klager over fejl og mangler.

  • Forskellen er, at nybilsgarantien som regel dækker over materialefejl og konstruktionsfejl (nogle gange lidt mere), hvorimod brugtbilsgarantier oftest omfatter holdbarhedsgaranti - altså en garanti, der lover dig en vis holdbarhed på bilen.

Fabriksgaranti

Ved købet af en ny bil medfølger der en fabriksgaranti, der sikrer dig mod fejl og manger ved bilen i en periode. Hos nogle bilmærker er denne garanti på 3, 5 eller hele 7 år, men hos langt de fleste europæiske bilmærker er garantien på 2 år. Fabriksgarantien forpligter producenten til at reparere din bil, hvis der er fejl og mangler ved bilens stand. Fabriksgarantien bevares ved at få lavet service efter bilproducentens forskrifter. Dette gælder både på autoriserede mærkeværksteder og frie værksteder. Man skal som bilejer overholde de serviceintervaller og vejledninger, der er angivet i servicebogen og få de rette stempler i servicebogen for at opretholde fabriksgarantien. Derudover er det vigtigt, at man kun udskifter reservedele med originale reservedele for at sikre fabriksgarantien. Overholder man ikke disse forhold, kan man miste fabriksgarantien. Husk altid at gemme dine fakturaer, og øvrig dokumentation, når du har fået lavet service, så du har fuld dokumentation på det arbejde der er lavet, udover stemplet i din servicebog.

Er der forskel på bilmærkernes garanti?

Der er stor forskel på længde og indhold af de forskellige bilmærkers garantier, og der kan endda være forskelle på forskellige bilmodeller inden for samme bilmærke. En tommelfingerregel er, at europæiske biler normalt kun er dækket i to år. De asiatiske (japanske og koreanske) bilmærkers garantier er normalt tre år eller endda længere.

Vil du vide mere om fabriksgarantien hos de forskellige bilmærker?
  • Du har altid to års reklamationsret på reservedele i henhold til købeloven. Endnu engang er det værkstedet egen politik, der afgører garantiens omfang. Hos Aunsbjerg har du altid 12 måneders garanti og 24 måneders reklamationsret.

  • Formodningsreglen omhandler, at hvis der opstår en fejl ved bilen indenfor de første 12 mdr. efter købet, så formoder man, at fejlen har været der inden, bilen er blevet købt. Det er derfor forhandleren, der skal påtage sig udbedringen af fejlen. Efter 12-24 mdr. efter købet er det dog forbrugeren der skal kunne bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. 

    Bliv meget klogere på formodningsreglen her: https://autobranchendanmark.dk/ekspertomraader/formodningsregel/

  • Garantien på batteriet i din el- eller hybridbil varierer fra bilmærke til bilmærke. Mens nogle bilmærker garanterer, at mindst 70% tilbage af den oprindelige kapacitet efter et vist antal år, er der andre bilmærker, som slet ikke har kapacitetsgaranti, Det anbefales derfor, at forbrugeren selv forhører sig hos forhandleren eller laver research på internettet vedrørende garantien på den ønskede el- eller hybridbil.

  • En udvidet garanti er en forsikring, der lægges i forlængelse af garantiperioden. Man forlænger altså garantien med ekstra tid, hvilket kan give en ekstra sikkerhed hos mange forbrugere. En udvidet garanti er typisk noget man køber på samme dag, man køber bilen. Vær opmærksom på at det ikke er hos alle forhandlere, det er muligt at tilkøbe en udvidet garanti til bilen.

Garanti og reklamationsret hos Aunsbjerg 

Hos Aunsbjerg tilbyder vi både garanti og reklamationsret hos vores værksteder og salgsafdelinger. Alle vores værksteder er en del af Carpeople, som er en landsdækkende og fri værkstedskæde, hvor vi servicerer og reparerer din bil efter bilfabrikantens forskrifter og stempler din servicebog. På den måde kan du bevare din fabriksgaranti og få 3 års garanti på reservedele. Køber du en fabriksny Mazda eller Suzuki medfølger fabriksgarantien efter bilmærkets forskrifter. Køber du en brugt bil hos Aunsbjerg, har du to års reklamationsret jf. købeloven. Derudover har du mulighed for at tilkøbe Cargarantie, som omfatter et bredt spektrum af forsikringsprogrammer. Alt efter hvilket behov du har ift. sikkerhed, tilbyder Cargarantie forskellige produkter som f.eks. et modulomfang, der dækker de vigtigste og dyreste dele, eller et komplet omfang, der dækker alle elektroniske og mekaniske komponenter, dog med få undtagelser såsom typiske sliddele. 

Læs meget mere om alt det, Cargarantie tilbyder via linket herunder.