Hvis du ønsker en uddannelse som kontorelev hos Aunsbjerg, foregår det i bogholderiet på vores hovedkontor i Kolding. Som spiller på A-holdet er der mulighed for at arbejde med områder som økonomi, HR eller reception. Du vil arbejde med administrative opgaver som sagsbehandling, kommunikation, bogføring og dokumenthåndtering, hvilket giver dig et solidt fundament i kontorarbejde og administration.
“Vi har det bare godt sammen og hjælper hinanden.”
Marc, bilrådgiver i Kolding.
“Jeg synes, jeg har nogle fantastiske kolleger, og der er rigtig meget fleksibilitet i jobbet”
Rasmus, salgssupporter.
“A-holdets vigtigste ressource er vores debutanter! De kommer med en vild power og nye finter, som vi alle kan lære noget af”
Alex Aunsbjerg, indehaver og direktør.
Vi tilbyder også andre uddannelsesforløb
Hos Aunsbjerg søger vi engagerede og dygtige medarbejdere til at være med på vores stærke hold. Uanset om du brænder for salg, er en haj til administration, har styr på tal som bogholder, eller kan skrue på biler som en mester, har vi brug for netop dig til at sikre, at vores kunder altid er godt kørende.
Vi samler på de bedste spillere – dem, der er klar til at løfte i flok, spille hinanden gode, og som deler vores passion for at levere kvalitet og service i topklasse. Er du klar til at gøre en forskel?
Lærling
Vil du være med til at sikre bilisternes sikkerhed og komfort i fremtiden? Er du syg efter at skrue og få ting…
En af de helt store grunde til at vælge Aunsbjerg er vores fællesskab, som er noget, vi værner meget om. Vi holder årligt flere forskellige arrangementer, så vi kan vedligeholde det gode sammenhold mellem afdelingerne. Udover julefrokoster, sommerfester og aktivitetsweekender, er vi gode til at lave små sociale arrangementer i de enkelte afdelinger. Vi drager også lidt længere væk på en stor fælles skiferie til Østrig.
Aunsbjerg er en familieejet virksomhed, hvilket er integreret i den daglige interne jargon. Vi har en flad organisationsstruktur, som giver en ligeværdighedsfølelse blandt medarbejderne, hvor vi løser problemstillinger i fællesskab, hjælper hinanden og løfter i flok.
Vi har altid plads til flere teamplayere på holdet, så kontakt os endelig, hvis du finder et stillingsopslag, der passer til din profil. Vi ser frem til at høre fra dig!