Aunsbjerg Kolding søger: karrosseritekniker

Er du på godt gammelt dansk en erfaren pladesmed, der søger nye udfordringer? Så er det dig, vi leder efter!

Hos SkadeXperten hos Aunsbjerg Kolding leder vi lige nu efter en stabil og arbejdsom pladesmed til at blive en del af vores team, der fungerer som en lille familie, og hvor sammenhold og samarbejde vægtes højt.

Her kan vi tilbyde dig:
  • En humørfyldt arbejdsplads
  • En afvekslende arbejdsdag
  • Et godt arbejdsklima og moderne værksted
  • En attraktiv løn, sundhedsforsikring og pensionsordning
Vi forventer, at du er:
  • En energisk, entusiastisk og engageret person
  • En god kollega der aldrig har for travlt til at samarbejde og have det sjovt på sin arbejdsplads
  • En person, der går op i at udføre sit arbejde med ordentlighed og er løsningsorienteret, så vi altid kan finde den bedst mulige løsning til kunden.
Det er ikke et krav, at du er uddannet karosseritekniker, du skal som minimum være uddannet mekaniker og have erfaring som pladesmed.

Er det dig, der skal være en del af teamet og hjælpe os med at reparere biler?

Så send os din ansøgning og cv med det samme til job@aunsbjerg.com med titlen  ”Karrosseritekniker – Kolding”. 

Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker så snart den rigtige kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!